Hårdt tjente penge eller lette penge?

Et gammelt ordsprog lyder: ”Hvad der kommer let, går let”. Det er måske ikke helt usandt, når det kommer til at låne penge via de såkaldte hurtiglån.
Det er en nem løsning at låne penge i forhold til at skulle spinke og spare gennem længere tid. Det virker ret tillokkende, at man blot ved at indtaste nogle få personlige oplysninger hos den online långiver kan få bevilliget et lån på flere tusinder kroner inden for ganske få timer. Penge, der kan bruges til sjov i gaden eller diverse forbrugsvarer til hjemmet.
 
Bliver vi i ordsprogenes verden, kan man hævde, at selv en blind høne ville kunne finde et lånetilbud. Det danske lånemarked bugner kort sagt med ”lån nu”-tilbud, både via nettet og diverse butikker.
 
Men mange glemmer, at der også kommer en dag, hvor de lånte penge skal tilbagebetales, endda med høje renter, og det er ikke altid lige sjovt. Især ikke, hvis man sidder tilbage med ultradyre kviklån, hvor det månedlige afdrag måske nok er lidt for højt til, hvad ens husholdningsbudget rent faktisk kan bære.
 
Måske sidder man med et splinternyt TV, men glæden bliver givetvis lidt behersket, hvis der kun er råd til havregrød de næste mange måneder. Kviklån handler i høj grad om at prioritere, og man bør passe på med at lade sig styre alt for meget af sin ”need to have”-lyst og i stedet forsøge at tage nogle fornuftige og nødvendige valg. Det handler kort sagt om at tage ansvar for sine handlinger.
 
Eget ansvar sms-lån
 
Har du fået nej til et banklån, kan et kviklån f.eks. være en fornuftig løsning, hvis du enten mangler at betale huslejen, sidste måneds el-regning eller dyrlægeregningen. Det giver luft i budgettet, og du undgår med stor sandsynlighed både fogedretssager og RKI, men fristen er stakket.
 
For pengene skal jo tilbage i kassen hos långiver. Som forbruger bør du derfor altid holde dig for øje, hvad der er en rentabel løsning i det lange løb og ikke kun her og nu. Tjek derfor altid de forskellige långivere og deres respektive tilbud.
 

Omkostninger

Hvilken rentesats tilbyder de? Er de årlige omkostninger (ÅOP) lige så lukrative som rentesatsen? Findes der et alternativ til kviklånet såsom kreditkort og banklån?
Det kan her være en god idé at sammenligne de forskellige kviklån via de online låneberegnere, hvor du kan ”lege” med forskellige løbetider og forskellige lånebeløb.
 
Du vil få vist dine månedlige afdrag, og det er så dit ansvar at afgøre, hvor høje afdrag du kan klare pr. måned. Målsætningen er ikke at sætte sig for hårdt, så du skal optage nye lån for at betale for andre. Optager du f.eks. et kviklån af typen SMS-lån, kan vi forestille os, at du låner 3000 kroner og skal betale ca. 3500 kroner tilbage inden for en måned.
 
Er du ikke i stand til at betale, vil du måske se dig nødsaget til at optage et nyt SMS-lån, og pludselig er dit lån blevet dobbelt så dyrt, fordi du ikke har været realistisk om din økonomiske situation, da du optog lånet.
 
Kviklån bør ikke optages ud fra pludselige indskydelser, men derimod efter nøje overvejelser omkring tilbagebetaling og privatbudgettets holdbarhed. Det gyldne råd er research, så du ved, hvad du siger ja til, når du sætter dit navn på låneaftalen. Dit ansvar ligger således i at forberede dig, så du ikke får grimme overraskelser hen ad vejen.