Faren ved at optage SMS-lån

Det er de færreste af os, der siger nej til ekstra penge i lommen, når muligheden byder sig – og det gør den ofte, når det drejer sig om SMS-lån, der hører under kategorien hurtiglån. Du kan klare hele låneansøgningen via din smartphone, og vupti, så står du måske med 6000 kr. inden for kort tid. Ikke dårligt. Eller?
 
De kortsigtede SMS-lån har gennem tiden fået et ret blakket ry, og det skyldes primært de høje priser på denne type lån. I og med at du ikke skal stille sikkerhed for lånet, påtager långiveren sig også en større risiko, og derfor pålægges du også større udgifter. Dette afspejles i rentesatsen, men først og fremmest i ÅOP, hvor alle lånets gebyrer og renter er medtaget. Dette giver dig derfor et mere realistisk billede af, hvad du skal betale.
 
SMS-lånene løber for en kortere periode, typisk en måned, og du kan låne op til et par tusinder, men også blot få hundrede kroner. Faremomentet ligger i, hvis du optager lånet uden at kunne betale beløbet tilbage inden for løbetiden. Det kan resultere i, at du er nødsaget til at optage et nyt, dyrt lån, og det kan skabe en ond cirkel, hvor udgifterne til disse dyre lån kan blive nærmest uoverskuelige.
 
Risici ved sms-lån
 
Det kan sågar ende med en betalingsanmærkning i RKI, hvorefter du bliver låst, når det gælder om at optage nye lån. Som dårlig betaler kan du også få problemer med at oprette mobilabonnementer og lignende.
 

Ikke optage mange sms lån

Løsningen er derfor ikke at optage mange små lån, men hellere ét stort til en nogenlunde fornuftig pris. Sørg for at sammenligne de forskellige lånetilbud. Du kan nemt spare tusindvis af kroner, blot ved at kigge dig lidt omkring.
 
Et andet faremoment i SMS-lånene ligger i tilgængeligheden. Det er super nemt – og fristende – at hive smartphonen op af lommen og låne til de nye mærkesko, som man netop har set i butiksvinduet. Selve låneprocessen kan klares på ganske kort tid ved at følge vejledningen på telefonen. Typisk vil lånet blive bevilliget selvsamme dag, du ansøger. Du skal som sagt heller ikke stille sikkerhed, og det er derfor meget nemt at lade sig friste af SMS-lån, ikke mindst grundet den massive markedsføring på de forskellige medier.
 
Det farligste ved SMS-lånene er i virkeligheden at lade sig forføre af følelser. Overvej i stedet helt nøgternt:
• Har jeg virkelig brug for at optage lånet?
• Hvor mange penge har jeg brug for?
• Kan jeg betale dem tilbage inden for løbetiden?
• Har jeg et alternativ til de dyre SMS-lån?
 
Hvis et SMS-lån ”kun” skal bruges på frås, bør du tænke på, om du kan forsvare denne investering. Kan dit privatbudget bære at skulle betale renter og gebyrer på lånet? Eller sætter du dig selv for hårdt? Det er også altid vigtigt at tænke på, at SMS-lånene og andre hurtiglån ikke altid er den eneste løsning, hvis du skal bruge penge her og nu. Det er måske nok det nemmeste, men ikke altid det mest lukrative alternativ. Undersøg muligheden for at få oprettet et kreditkort eller vælg evt. at få forhøjet din kassekredit i banken.
 

Er du faldet i fælden med dyre SMS-lån, er du bestemt ikke den eneste. Du bør huske på, at du i henhold til den gældende danske lovgivning har mulighed for at fortryde dit lån i op til 14 kalenderdage, efter at aftalen er indgået. Sidder du imidlertid allerede med flere små hurtiglån, kan det derimod være en løsning at optage ét nyt stort lån, hvor du kan få betalt de dyrere lån ud. Det kan faktisk være en rigtig fornuftig vej at gå.